Hvordan sikre man en rigtig god motorkonservering?
At lave service sin påhængsmotor er både enklere og sjovere end du forventer. Du behøver heller ikke særlig meget specialværktøj. Hvis du er bare en smule ferm på fingrene så er det bare med at komme i gang.
Nederst i artiklen har vi lavet en indkøbsliste med alt det du behøver til motorkonserveringen.
At lave service på din egen motor giver dig et godt indblik i motoren, hvilket også vil være en hjælp hvis der opstår en fejl på motoren ude på vandet. Vi har lavet en ”trin for trin” guide der giver dig gode råd når du skal tage dig godt af din motor.
*Bemærk venligst at guiden beskriver de generelle termer om hvordan vinterkonservering/vinterservice bør foretages, og at din motor kan kræve en helt speciel service eller fremgangsmåde som vi ikke beskriver her. Spørg derfor din motorfabrikant til råds eller snak med dem hvor du har købt motoren ved specifikke tilfælde. Alle artikelnumre i nedenstående guide kommer fra Watskis sortiment.
1. Kør motoren igennem med ferskvand.
Dette er nok det vigtigste tips til vinterkonserveringen, det forhindre nemlig korrosion af kølesystemet, da saltvandet skylles bort af ferskvand, der ikke er tilnærmelsesvis så aggressivt som saltvand.
Man kan rengøre en skraldespand og fylde den med ferskvand. Vandet skal dække hele gearhuset inden du starter motoren. For større motorer kan man anvende en spulemuffe (art. nr. 104228) så slipper man samtidigt for at afmontere motoren fra båden.
Kør motoren varm og kontrollere at kølningen fungere som den skal med kølestrålen. Man kan forsigtigt sætte motoren i gear og belaste den.
2. Sprøjt med konserveringsolie (art. nr. 111646) (obs! kun til 2-takts motorer).
Tag kåben/låget af motoren. Hvis indsugningen er beskyttet så afmonter denne beskyttelse. Luk for brændstoffet eller afmonter brændstofslangen. Når motoren begynder at stoppe/hakke pga. brændstofsmangel, sprøjt da rigeligt af konserveringsolien ind i indsugningen indtil motoren stoppe helt. Genetabler indsugningsbeskyttelsen og sæt kåben/låget på igen. På en 4-takts motor skifter man i stedet motorolien og oliefilteret.
Fyld brændstofadditiv (art. nr. 104330) i tanken, dette forhindre at der opstår kondens og vand i benzinen i vinterperioden.
4. Vask motoren.
For at modvirke korrosion af motoren på grund af saltvand er det godt at afvaske hele motoren udvendigt. Brug varmt vand med en mild shampoo (art. nr. 107441). Spul efter med rigeligt af ferskvand. Tør motoren af med en ren klud eller vaskeskind.
5. Skift gearolien.
Hæng motoren op på en motorbuk (art. nr. 71911) eller lignende. Sæt en spand til at samle olie op under gearhuset. Tag en kraftig skruetrækker og afmonter den nederste olieskrue til gearolien. Åben derefter den øvre olieskrue. Olien løber ud og skal helst være sort/grå, ikke nougatbrun. Er den nougatbrun og hvidlig betyder det at der er kommet vand ind i gearhuset. Dette skyldes ofte at en utæt pakdåse rundt om propellakslen. Forekommer den utæt skal gearhuset prøvetrykkes og repareres af en rigtig motormekaniker på et rigtigt marineværksted. Det kan også være at olieskruens fiberpakning er defekt, vær ekstra opmærksom på at du ikke skader denne. Er den skadet skal du skifte den. Lad olien løbe helt ud af gearkassen. Olien aflevere du på nærmeste genbrugsstation.
6. Udskift/kontrollér zinkanoder.